
꧁ med rod i naturen
Om Aiyana

Aiyana Maria
꧁ Mit navn er Aiyana Maria
✧Min livsvej har været både snoet og kringlet. Jeg er vokset op i en familie præget af misbrug og har selv bevæget mig gennem en vild og søgende ungdom. Netop derfor har længslen efter mening og forbundethed været en stærk drivkraft i mit liv.
Min store nysgerrighed på, hvordan jeg gerne ville være i livet, begyndte for alvor, da jeg som 17-årig rejste til Alaska i ni måneder. Her lærte jeg at stå på egne ben, og efterfølgende drog jeg alene på opdagelse til mange forskellige kontinenter. Sammenlagt har jeg rejst og boet omkring fem år forskellige steder i verden.
"Rejsen ud i verden blev samtidig en rejse hjem – det var netop her, jeg fandt det, jeg havde søgt efter hele mit liv. Jeg oplevede en forbindelse til naturen som jeg ikke tidligere havde mærket. En dyb følelse af forbundethed – med jorden, vandet, ilden og luften. Med månen, solen, mine kraftdyr, formødre, med sangen og bønnen."
En dyb taknemmelighed og kærlighed til det at være i relation med alt omkring mig voksede… og her fandt jeg det som min sjæl havde længtes efter.
Mine rejser har, mere end noget andet, udvidet min horisont, givet mig modet til at gå min egen vej og stå ved den jeg er. Mine møder med andre kulturer og mennesker fra hele verden har inspireret og støttet mig i at mærke essencen af hvad der er meningsfuldt og sandt for mig.
Jeg har studeret forskellige ceremonielle traditioner og deltaget i ritualer som Moondance, Sundance, svedhyttearbejde og årstidsfejringer. Gennem årene har jeg blandt andet været lærling i den nordiske shamanisme og i den keltiske svedhyttetradition. Derudover har jeg i en årrække arbejdet med plantemedicin og deltaget i Dietas i junglen og i Spanien.
Jeg har udforsket yoga, faste og udrensning, Emotional Freedom Techniques (EFT), Shamanic Breathwork, vipassana og andre længerevarende stilhedsretreats. Jeg er blevet oplært i praksisser som Tonen fra Himlen, Sjælens Stemme og den Nordiske fortælletradition og jeg har assisteret på kurser og retreats i både ind- og udland — alt sammen med fokus på følelsesmæssig forløsning, mental afvikling, kropslig forbundethed og spirituel fordybelse.
Udgangspunktet for mit arbejde er en sammensmeltning af det jeg har lært. Mine erfaringer har givet mig et bredt spektrum af værktøjer til at forstå og arbejde holistisk med mennesker ud fra en naturspirituel tilgang. Fælles for alt er en dyb respekt for naturens visdom, menneskets iboende kraft og de processer, der hjælper os med at komme tættere på os selv og det liv, vi er her for at leve.
Privat er jeg mor til min datter på snart 4 år. Moderskabet har været mit livs største gave og det som har lært mig mest.
Min faglige baggrund omfatter desuden en læreruddannelse, studier i læring og forandringsprocesser samt senest en uddannelse i naturterapi.
꧁ Uddannelser & Erfaring
✧ Sang, stemme & fortælling
- ⫸1-årig uddannelse i Den Nordiske Fortælletradition — Hannah Snorradottir (2021)
- ⫸Uddannelse i Tonen fra Himlen — Githa Ben David (2020)
- ⫸Fortællersken — skriveforløb — Lene Frandsen (2018)
- ⫸Sangheling: Sjælens Stemme — Annette Høst (2014)
✧ Shamanistisk & ceremonielt arbejde
- ⫸Studerende Sweet Medicine Sundance Tradition — 2017–2019
- ⫸4-dages fastende Sundance — Sverige (2018)
- ⫸Lærling i den Keltiske Svedhyttetradition — Tim Jago (2015–2017)
- ⫸Lærling i Nordisk Shamanisme — Malene Olivarius (2014+2018)
- ⫸The Shaman's Journey — Zara & Jonathan (2016)
- ⫸Trommebygning & trommerejse-gruppe — Sverige & København (2016)
- ⫸10-dages Shamanic Breathwork — Linda Starwolf, Teotihuacan, Mexico (2016)
- ⫸4-dages Moondance under månen — Costa Rica (2014 & 2016)
- ⫸4-dages Vision Quest Support — Pachamama, Costa Rica (2015)
- ⫸Plantemedicin-ceremonier & Dietas — Peru, Costa Rica, Sverige, DK (fra 2014)
✧ Krop, natur & meditation
- ⫸1-årig uddannelse som Naturterapeut — Human Education Group
- ⫸10-dages Vipassana meditationsretreat — 2014 & 2021
- ⫸10-dages OSHO-retreat: Path of Love — 2015
- ⫸Assistent: Core-healing & Freedom from the Past, Awakening of Love — Costa Rica (2015)
- ⫸200-timers Hatha Yoga Teacher Training — Pachamama, Costa Rica (2014)
✧ Pædagogisk baggrund
- ⫸Uddannet folkeskolelærer — dansk, engelsk, musik & geografi (2010)
- ⫸Kandidatstudier i Læring & Forandringsprocesser — 2012–2015
"Jeg har levet og åndet for en animistisk og naturspirituel vej i mere end 10 år. Jeg arbejder i naturen og med naturen, som et levende spejl — hvorfra jeg guider mennesker til at genfinde balance, klarhed og retning. Som sangbærer formidler jeg naturens melodier med særlig indføling og bevæger mig i ritualer og cirkler med dyb respekt, væren og intention."
— Aiyana Maria
Sådan arbejder jeg ⫸